VELKOMMEN TIL SKJOLD GYMNASTIK BIRKERØD!
🎆 Skjold Gymnastik ønsker alle et rigtig godt nytår 🎆

På mange hold trænes der målrettet hen mod sæsonens højdepunkt - lokalopvisningen i Birkerød Idrætscenter lørdag d. 14. marts 2026, hvor gymnaster og instruktører glæder sig til at vise familier og venner et brag af en opvisning!
Igen i år har vi inviteret et spændende gæstehold som kommer og viser spring på den store klinge!
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen lørdag d. 14. marts 2026. Vi glæder os!!
Nye sponsorer i Skjold Gymnastik Birkerød
Vi er utroligt glade for at kunne præsentere vores nye sponsorer til vores dygtige konkurrencehold, TeamGym:

Med sponsoraterne til TeamGym har vi bl.a. kunnet styrke holdånden med fælles træningstøj. Desuden får vi mulighed for at leje os ind i springcentre rundt på Sjælland i løbet af sæsonen, hvilket giver stor værdi i træningen op mod vores konkurrencer. Sidst men ikke mindst bruger vi den lokale opbakning til at styrke det sociale bånd på holdet via arrangementer uden for gymnastikhallen.
Aftalen med danbolig Birkerød giver også løbende mulighed for at støtte Skjold Gymnastik Birkerød direkte. Hver gang danbolig Birkerød sælger en bolig, og sælger nævner klubben inden formidlingsaftalen underskrives, modtager vi en flot del af salæret.
Så husk at nævne Skjold Gymnastik Birkerød, hvis du har planer om at sælge din bolig gennem danbolig Birkerød – så støtter du samtidig din lokale gymnastikforening!
Hjælpen fra vores sponsorer er helt afgørende for, at vi fortsat kan udvikle vores TeamGym-hold og sikre det høje niveau, vi er kendt for, så stor tak til Rema1000 Birkerød, danbolig Birkerød og Nordkysten A/S for deres økonomiske støtte.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Annika Nielsen har ønsket at træde ud af bestyrelsen for Skjold Gymnastik Birkerød, og hendes plads overtages pr. d. 1. januar 2026 af Anne Mette Kirkegaard, som hidtil har været suppleant.
Bestyrelsen består pr. 1. januar 2026 dermed af:
Annika blev oprindeligt valgt ind som suppleant for bestyrelsen ved generalforsamlingen i april 2024, og trådte i december 2024 ind i bestyrelsen. Annika blev ved generalforsamlingen i 2025 genvalgt til bestyrelsen.
Bestyrelsen vil gerne takke Annika for det arbejde hun har lagt i foreningen - ikke mindst i bestyrelsesarbejdet og som tovholder på bookning af lokaler og haller til foreningens aktiviteter - men også som instruktør på ballroom-fitnes. Vi ønsker Annika alt det bedste fremover.
Samtidig er vi glade for, at Anne Mette træder ind i bestyrelsen. Anne Mette kender foreningen særdeles godt, da hun er en af de kræfter, som gennem mange år har bidraget som frivillig ved opvisninger, juletræsfest og sommercamps, og som - ud over nu at være en del af bestyrelsen - også er hjælpeinstruktør på Tæskeholdet.
Rigtig hjerteligt velkommen til Anne Mette!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen