Street Dance niveau 2 er et dansehold, der arbejder med en bred palette af stilarter indenfor street dance, eksempelvis hip hop, house, dancehall, girly, new school m.v., så man får en bred forståelse og indsigt i, hvad street dance og dets mange forskellige aspekter vil sige.
Derudover skal vi arbejde med kroppens udtryk og teknik, som eksempelvis isolations, bløde bevægelser og kropskontrol og selvfølgelig lave en masse lækre koreografier og shows.
Niveauet er for lidt øvede og øvede dansere, der tidligere har gået til dans, eller som måske har øvet sig en masse derhjemme på værelset.
Ved at gå på dette hold er der ligeledes mulighed for at blive udtaget til et opvisnings-/konkurrencehold, der træner en halv time ekstra hver tirsdag, såfremt man har lyst til det.
Kontakt mig endelig hvis I skulle have nogle spørgsmål.
Jeg glæder mig til en fantastisk sæson med en masse dans!